Hvordan lever jeg længere?

2 rygning forbudt skilte, som symbol for rygestop

Når man er ung har man travlt med at leve livet og tænker måske ikke så meget over, hvad der kan skære nogle år af levetiden. Jo ældre man bliver, jo mere tænker man over hvornår man skal herfra, og hvad man kan gøre for at forlænge sin holdbarhed. Jeg har været igennem hele processen og der er mange parametre man kan ændre på. Man kan lægge kosten om, så man spiser sundere, dyrke mere motion, men det jeg har kastet mig over, er at droppe cigaretterne.

Få hjælp til rygestoppet

En behandler som Graafland kan hjælpe en med at stoppe med rygningen, gennem hypnose. Jeg har endnu ikke prøvet behandlingen, men har aftalt med mig selv, at hvis jeg begynder igen, så er det der jeg henvender mig næste gang. En behandler kan selvfølgelig heller ikke garantere et rygestop, men jeg har læst mig frem til at hvis man har motivationen, så er succesraten ved en rygestopsbehandling rigtig stor. Og jeg har stor motivation, jeg ønsker nemlig at være her så længe som muligt, så jeg kan være en del af mine børn og børnebørns liv mange år frem.

Værd at vide om rygning og rygestop

Stort set alle der har røget gennem en længere periode, har på et eller andet tidspunkt forsøgt at kvitte smøgerne med varierende held. De fleste vender tilbage til smøgerne, ligeså snart at de møder lidt modgang, bliver stresset eller på andre måder kommer uden for deres “komfortzone”. Jeg fandt en artikel på politiken.dk, hvor de snakket med Maj-Britt Bjerre Koch, som er grundlægger og direktør for Rygestopkonsulenterne. Ifølge hende viser statistikken, at det kun er 3-5% af dem, der forsøger med et rygestop, som også er røgfrie efter et år. Det er altså mindst 95%, der ryger igen inden et år. Ét år! Ifølge hende skyldes det at mange bare kaster sig ud i et rygestop, uden at gøre derse forarbejde ordentligt, så det bliver en halvhjertet indsats. Hun giver nogle gode råd til hvordan man kan opretholde motivationen til at stoppe med at ryge. Jeg vil gengive dem jeg mener er bedst her:

  • Hvis du bor sammen med en ryger, der ikke har tænkt sig at stoppe samtidig med dig, skal i lave nogle aftaler. Det vil sige at der ikke skal ligge halve cigaretter i askebægere, som lokker dig, ligesom at samleverens cigaretter skal opbevares uden for din rækkevidde.
  • Læg mærke til de positive forandringer, som rygestoppet er skyld i. Hvis du mærker at din kondition bliver bedre, hvis din omgangskreds ikke længere siger du lugter af røg og lignende skal du bruge som brænde på motivations-bålet.

Hvis du er interesseret i at læse alle rådene fra Maj-Britt Bjerre Koch, skal du bare klikke dig ind på Politikens artikel. Det var alt for mig for denne gang, håber du har lyst til at følge min blog fremover.