Guide: Safarirejse for seniorer

Vi kender vist alle samme til udtrykket: “Man er kun så gammel, som man føler sig” – og det er i høj grad sandt langt hen ad vejen. Men om vi vil det eller ej, så følger der desværre nogle begrænsninger med alderdommen. Det handler om at acceptere disse begrænsninger og leve med dem i stedet for at lade dem styre ens liv.

Livet byder på et væld af muligheder også i den sene alder. En af disse muligheder er at rejse verden rundt. Det var der ikke tid til, da man var ung og havde travlt med arbejdet og børnene.

Men nu er ungerne fløjet fra reden, så det er på tide, at vi begynder at leve igen! Ej, spøg til side. Vi elsker alle vores børn meget højt, men vi gider bare ikke have dem med på ferie længere.

Apropos ferie, har du længe ønsket dig et eventyr i det vidunderlige Afrika? Hvad så med en safarirejse til Tanzania? I så fald får du her en guide til seværdigheder din næste safarirejse.

Serengeti Nationalpark

Denne nationalpark er Tanzanias absolutte kronjuvel, og det er da også én af de ældste parker i det smukke land. Parken huser et utrolig mangfoldigt dyreliv, hvilket gør parken til en oplagt destination, hvis man har ønsker om at se så mange forskellige dyr som muligt.

Det er muligt at opleve parken enten på gåben, eller på et “safari-drive”, som foregår i bil. Så bare rolig, en sådan safari er skam også seniorvenlig. Bare læn dig tilbage i sædet og tag et væld af flotte billeder af den uimodståelige natur, Tanzania byder på.

Victoriasøen

Ikke langt fra Serengeti parken finder man Victoriasøen. Søen er et spektakulært syn – især om aftenen. Solen går ned lagt ude i horisonten, og står man ved vandkanten, føles det som at stå på kanten af verden. Man har ikke besøgt Tanzania uden at tage et smut forbi denne enestående sø.

Grundet søens placering i forhold til Serengeti og Tanzanias hovedstad, er det ikke hårdt at rejse frem og tilbage. Men at kombinere en tur i nationalparken med Victoriasøen, bliver nok for meget. Sæt hellere en dag af til Victoriasøen alene.

Zanzibar

Er der noget bedre end at slutte en rejse af med ren afslapning på stranden. Nej vel? Zanzibar er helt klart et besøg værd, og det er den perfekte måde at slutte en succesfuld ferie af på. Zanzibar er en ø beliggende øst fra Tanzania kyst, og det er derfor et godt stykke væk fra både Serengeti og Victoriasøen, men tro mig, det er absolut det hele værd.

Besøger man Zanzibar, har du historier og fortællinger med hjem, der med garanti vil misunde dine børn og eventuelle børnebørn. Du kan ligeså godt fortælle dem om, hvad der venter dem i seniorlivet – det er ikke kun eftermiddagskaffe og aftensmad kl 18.