Sådan øger du værdien af dit hus ifm. et salg

Overvejer du at sælge din bolig, og vil du, som de fleste, gerne have mest muligt på bankbogen i forbindelse hermed? Der er en række ting, du kan gøre som boligejer, således at du øger værdien mest muligt for en potentiel køber, når du skal sælge. Nogle af dem er nemme og lige til, mens andre kræver en smule snilde og/eller en masse knofedt. Vi har samlet de gode råd her, så du forhåbentligt kan få flere penge ifm. dit boligsalg.

Giv boligens ydre en kærlig hånd

Det ydre er det første, der møder en potentiel køber – det inkluderer tag, mure, forhaven, garage mv. Det kan virke som en stor opgave, men det er ofte givet rigtig godt ud at gennemgå alle de ydre dele af din ejendom og give disse en kærlig hånd, så de fremstår nye. Det kan være, at murene skal have en sandblæsning, eller at taget skal rengøres og renses for alger og mos. Har du en forhave eller indkørsel med fliser, der måske har set bedre dage, kan du overveje at få en fagmand forbi til en omgang fliserens, så køberen ikke bliver skræmt væk, før de har set deres fod på matriklen. Dansk Fliserens har mange års erfaring med netop denne type opgaver, så du kan trygt overlade arbejdet til dem.

Overvej at smide andet med i handlen

Hvis huset ikke i sig selv er nok til at presse prisen op på et niveau, der giver mening for dig, kan du overveje at smide noget andet med i handlen. Ofte vil køber i et eller andet omfang være interesseret i at overtage ting i form af tilbygninger eller løsøre på ejendommen. Det kan være et legehus, en trampolin, værktøj i redskabsskuret eller måske endda møblerne i stuen. Her gælder det om at være kreativ og overveje, om det er noget, du vil have med dig i dit nye hjem. Hvis du sagtens kan undvære terrassemøblerne, og det betyder, at du kan få en højere salgssum, er det under alle omstændigheder værd at overveje, om de skal indgå i den samlede ejendomshandel.

Kan det betale sig at forbedre og renovere?

Det kan lyde som spild af penge at forbedre eller renovere lige inden et hussalg. Og det kan der måske også være noget om. Ikke desto mindre er det værd at have i tankerne, at en forbedring eller renovering måske kan være en god investering. Hvis du eksempelvis skal give 25.000 kr. for at friske garagen op, men kan få en salgspris, der er 75.000 kr. højere end ellers, er det bestemt værd at overveje. For det første kan du få fradrag for en del af håndværkerregningen, og for det andet er fortjeneste ved et salg af en ejendom, der har tjent som din primære bolig, skattefri under visse forudsætninger. Derfor kan en fortjeneste på 50.000 kr. pludselig give rigtig god mening, når Skattefar ikke skal have en del af kagen. Vær dog sikker på, at forbedringen rent faktisk har en værdi for en potentiel køber, der overstiger udgiften, og husk at regne din egen ”timeløn” med, hvis du selv står for arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *